{"id":452,"date":"1997-08-15T10:44:00","date_gmt":"1997-08-15T09:44:00","guid":{"rendered":"http:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/1997\/08\/15\/danskheden\/"},"modified":"2013-07-01T16:52:24","modified_gmt":"2013-07-01T15:52:24","slug":"danskheden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/danskheden\/","title":{"rendered":"Danskheden?"},"content":{"rendered":"

Grein \u00ed Kristelig Dagblad august 1997. B\u00edlagt av Kristelig Dagblad \u00ed samband vi\u00f0 greinar\u00f8\u00f0 um “Danskheden”.<\/em><\/span><\/h4>\n

\n

\n

\n
\"\"<\/dt>\n
Vi elsker vor land, men ved midsommer mest……<\/dd>\n<\/dl>\n

Hvad er det s\u00e6rlige danske? Hvad er danskheden?<\/span><\/p>\n

For en almindelig dansker synes det ikke at v\u00e6re et underligt sp\u00f8rgsm\u00e5l at stille en dansk rigsborger bosiddende p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, med andre ord en f\u00e6ring; men for en f\u00e6ring bosiddende p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne er det et h\u00f8jst us\u00e6dvanligt sp\u00f8rgsm\u00e5l at f\u00e5 sat. Otte tiendedele af alle f\u00e6ringer ville ikke ane, hvad de skullu svare p\u00e5 det, det ville v\u00e6re liges\u00e5 relevant at sp\u00f8rge, hvad engelskheden eller norskheden er for noget. I bedste fald ville svaret komme til at dreje sig om f\u00e6r\u00f8sk l\u00f8srivelse fra det danske kongerige eller ikke.<\/span><\/p>\n

Jovist h\u00f8rer vi endnu under det danske kongerige, men vi er godt klare over den store forskel, der er mellem vore to folkeslag. For to forskellige folkeslag bliver vi n\u00f8dt til at kalde os, lige s\u00e5 forskellige eller m\u00e5ske mere end en nordmand og en dansker eller en svensker og en dansker, for vi er et \u00f8samfund, mens Danmark n\u00e6rmest er fastland. Det sjove ved dette er bare, at danskere generelt ikke er klare over forskellen, – f\u00f8r de kommer her op.<\/span><\/p>\n

Eller er sp\u00f8rgsm\u00e5let t\u00e6nkt som: Hvad er danskheden i hele det danske kongerige? Mener sp\u00f8rgeren, at det er noget, som kan defineres under samme svar? Hvis dette er tilf\u00e6ldet, kan jeg ikke svar, for for mig er det klart, at danskheden ikke r\u00e6kker ud over det geografiske Danmark, “denne lov g\u00e6lder ikke for F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland”.<\/span><\/p>\n

Men kan jeg s\u00e5 som f\u00e6ring overhovedet give et kvalifiseret indl\u00e6g om, hvad danskheden er, eller om den skulle v\u00e6re i forandring?<\/span><\/p>\n

Jeg kan da i det mindst pr\u00f8ve at tygge lidt p\u00e5 det, da man nu har givet mig ordet.<\/span><\/p>\n

At jeg er f\u00f8dt i Danmark og at halvdelen af mit blod s\u00e5dan rent fysiskt er dansk, er ikke til st\u00f8rre hj\u00e6lp i en s\u00f8gen efter danskheden, da jeg allerede inden mit f\u00f8rske leve\u00e5r flyttede hjem til mit moderland (p\u00e5 f\u00e6r\u00f8sk hedder f\u00e6drelandet nemlig m\u00f3\u00f0urlandi\u00f0.)<\/span><\/p>\n

For mig var det danske helt op til mit 21 \u00e5r noget med sommer, duft af syrener, Sankt Hansb\u00e5l p\u00e5 T\u00e5rnby Pr\u00e6steg\u00e5rds g\u00e5rdsplads med h\u00f8jskolesangbogen i h\u00e5nden. Dansk var det sprog, som jeg fik l\u00e6st historier op p\u00e5, og som senere indviede mig i verdenslittereturen, det var det sprog jeg talte til mine bedstefor\u00e6ldre, det var et sommerferiesprog.<\/span><\/p>\n

Dette er jo alt sammen en meget romantisk forestilling, og ikke en analyse af danskheden, jeg kunne jo have sagt det samme, hvis mine barndoms sommerferier havde v\u00e6ret tilbragt i Frankrig eller i Australien.<\/span><\/p>\n

Et egentligt forhold til Danmark og danskere fik jeg vel ikke, f\u00f8r jeg i 1987\/88 var p\u00e5 h\u00f8jskole i Vestjylland.<\/span><\/p>\n

F\u00f8rst af alt er h\u00f8jskoleid\u00e9en vel noget af det mest danske man overhovedet kan forstille sig, i andre lande, der har adopteret id\u00e9en, f\u00e5r den n\u00e6sten altid en anden form. Denne tanke om, at alle skal v\u00e6re og fungere sammen ligemeget hvilken by, land, klasse eller race, de m\u00e5tte komme fra. Det er en meget smuk tanke, og en gang imellem fungerer det s\u00e5 ogs\u00e5. Men er det ikke lige her vi l\u00f8ber ind i dette problem med forandringen der sker i samfundet eller i “danskheden”, der “folkelige”, der bliver til individualisme? Eller er det nu egentlig noget s\u00e6rlig dansk? Er det ikke noget der sker i hele vores vestlige verden?<\/span>
\nVi var seks “udl\u00e6ndinge” p\u00e5 vores h\u00f8jskole og nogle og tyve danskere, og i alle de syv m\u00e5neder jeg opholdt mig der, var hoveddebatemnet dette: Hvad er s\u00e6rligt ved at v\u00e6re dansker, hvad er det der er specielt dansk, det der ikke findes nogen andre steder?<\/span>
\nVi kunne jo have diskuteret, hvad der var s\u00e6rligt ved at komme fra hvert af de forskellige lande, vi nu kom fra, men underligt nok var det hurtigt gennemdebateret. Udl\u00e6ndingene syntes ikke at have nogen definitionsproblemer. Som f\u00e6ring syntes det nemt at at forklare, hvad der gjorde mig til f\u00e6ring, hvad der gjorde mig forskellig fra de danske rigsborgere, der lever i det geografiske Danmark, men jeg blev ikke s\u00e5 lidt forbavset over at h\u00f8re, at st\u00f8rstedelen af danskerne ikke vidste, at F\u00e6r\u00f8erne er s\u00e5 forskelligt fra Danmark, at vores kultur kun har meget lidt tilf\u00e6lles, og at naturen ligefrem er diametralsk modsat. Mest af alt forargede det mig dog at finde ud af, at n\u00e6rmest ingen vidste, at F\u00e6r\u00f8erne har sit eget sprog, som danskere generelt ikke forst\u00e5r.
\nDet som fik os til at forts\u00e6tte vores identitetsdebatter i rundt regnet syv m\u00e5neder var jo netop dette, at danskerne ikke kunne svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, eller i hvert fald ikke kunne blive enige om, hvad der gjorde en dansker til en dansker.<\/span>
\nVi kunne meget hurtigt blive enige om, at det s\u00e5 i hvert fald ikke var noget med, om der stod “dansk statsborger” i dit pas. Ellers var der j\u00e6vn enighed om, at fl\u00e6skestegen, frikadellerne og Landsholdet var meget danske og s\u00e5 H\u00f8jskolesangbogen og vindm\u00f8llerne naturligvis. Men hvad s\u00e5 ellers?<\/span><\/p>\n

Sproget var der jo et problem med. Det var der jo allerede p\u00e5 Holdbergs tid, hvor det n\u00e6rmest var uv\u00e6rdigt at tale andet end fransk eller tysk.<\/span>
\nDa jeg gik p\u00e5 gymnasiet, sagde vores danske danskl\u00e6rer, at det absolut ikke var n\u00f8dvendigt, at vi anskaffede os en fremmedordbog. Den nyeste udgave af Nudansk Ordbog var fuldt ud tilstr\u00e6kkelig til at udfylde denne opgave.<\/span>
\nFor en f\u00e6ring er denne konstatering intet mindre end en falitterkl\u00e6ring til det danske sprog. Ethvert fremmed ord bliver (nu)dansk i det \u00f8jeblik det bliver brugt at en dansker. Med denne indstilling beh\u00f8ver en begyndende gymenasieelev ikke l\u00e6ngere at anskaffe sig Engelsk-Dansk Ordbog. En dansker skriver ikke l\u00e6ngere “sidste frist”, det hedder “deadline”. Ingen standser op og undrer sig over ord som cool, copyright, cornflakes eller comeback, og ingen dansker med respekt for sig selv ville overhovedet overveje, om der findes et godt dansk ord, der siger det samme, og s\u00e5 taler vi overhovedet ikke om muligheden for at lave et nyt dansk ord. Men hvad er danskheden s\u00e5, om den ikke er forankret i sproget? Jeg ville jo uden at vakle sige, at det f\u00e6r\u00f8ske sprog er hovedingrediensen i en “f\u00e6r\u00f8skhed”.<\/span><\/p>\n

En hel vinters aftendiskussioner over tekoppen gjorde mig ikke klogere p\u00e5, hvad der er s\u00e6rlig dansk, kun over, hvad der ikke er det. Enhver diskussion endte i indvandrerpolitik og s\u00e5 denne frustrerede f\u00f8lelse af, at vi ikke vil have alle disse fremmede, for de \u00f8del\u00e6gger vores kultur, og s\u00e5 ikke at vide, hvad det egentlig er, de \u00f8del\u00e6gger. Jeg fik en f\u00f8lelse af, at denne frustration kom af en mangel p\u00e5 stolthed over eller selvtillid i forhold til sit land og sit sprog, en griben efter alt, der er en smule smart og fremmed, der medf\u00f8rte en angst for at miste sig selv i sidste ende, en forestillet \u00e5benhed og accept, der desv\u00e6rre ofte skjulte over det modsatte.Men dette er kun en f\u00f8lelse, der jo er bygget p\u00e5 en alt for lille erfaring, intet so jeg ville vove at generalisere. For mig er danskheden trods alt stadig noget med sommer, syrener og Sankt Hansb\u00e5l og jeg synes egentlig ikke, at jeg skal pr\u00f8ve at definere noget n\u00e6rmere, som jeg har s\u00e5 lidt kendskab om, selv om der st\u00e5r dansk statsborger i mit pas. <\/span><\/p>\n

Jeg tror nemlig, at jeg ville blive lidt knotten, hvis en dansker, der havde opholdt sig p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne lige s\u00e5 kort tid, som jeg i Danmark, udbrede sig om, hvad “f\u00e6r\u00f8skheden” var. <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Grein \u00ed Kristelig Dagblad august 1997. B\u00edlagt av Kristelig Dagblad \u00ed samband vi\u00f0 greinar\u00f8\u00f0 um “Danskheden”. Vi elsker vor land, men ved midsommer mest…… Hvad er det s\u00e6rlige danske? Hvad… Les meira \/ Continue reading → <\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":855,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_regular_price":[],"currency_symbol":[],"footnotes":""},"categories":[123,88],"tags":[],"class_list":["post-452","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klumma","category-mal"],"post_slider_layout_featured_media_urls":{"thumbnail":["https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans-150x150.jpg",150,150,true],"post_slider_layout_landscape_large":["https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans.jpg",320,213,false],"post_slider_layout_portrait_large":["https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans.jpg",320,213,false],"post_slider_layout_square_large":["https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans.jpg",320,213,false],"post_slider_layout_landscape":["https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans.jpg",320,213,false],"post_slider_layout_portrait":["https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans.jpg",320,213,false],"post_slider_layout_square":["https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans.jpg",320,213,false],"full":["https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans.jpg",320,213,false]},"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-content\/uploads\/1997\/08\/Sankt_hans.jpg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/452","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=452"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/452\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1301,"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/452\/revisions\/1301"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media\/855"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=452"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=452"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/rakelhelmsdal.info\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=452"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}